Syns’ da bare lige at I skal høre, at jeg idag tabte det tonstunge arbejdsbord med skarp metalkant, ned over min højre tommeltot. Nu sidder jeg med lammet tot, ondt helt op i armen, og en lænd som værker. Kan godt være jeg ikke opfatter mig selv som et offer, men til gengæld ser jeg helt klart mig selv som en dumstædig klodsmajor.. Ku bare ikke vente til at nogen kom forbi med hjælp.
Bordet er tømt og jeg nåede faktisk en hel masse i dag i køkkenet, og altså også at forsøge at håndtere selve bordpladen selv. Den er massiv og lige så tung som den er lækker, hvilket jeg burde have overvejet inden jeg flyttede rundt på den.
Højre hånd er sat ud af spillet, og nej.. jeg kan ikke engang strikke nu. Skriver med venstre hånd og to fingre på højre, hvilket tager en krig, og det jeg engentlig har til hensigt med min klagesang er bare, at jeg IKKE lige nu er i stand til at skrive tilbage på forrige indlæg. Alt er læst og meget vil jeg gerne udtrykke, men det må vente. Godt jeg fik sluttet mikrovnen til, for efter fire år uden er mikropopcorn bare lige sagen til at trøste sig selv med.. Her er der kun tale om, at jeg er offer for min egen stædighed HA!