Med mange effekter og få kvm er det lidt af et puslespil, at få det hele til at gå op i en højere enhed. Vel at mærke en enhed, som også er både praktisk og bare en smule æstetisk. Hvis altså æstetik har en plads i det lille dukkehus. Det har vist sig at ikke alle er enige om æstetikken..
Tålmod er et must, og hittepåsomhed en god evne at besidde.
Det her med hittepåsomhed har jeg masser af, omvendt er jeg overhovedet ikke en tålmodig sjæl, og derfor kom jeg i dag på den, ikke så æstetiske måske, men så ihvertfald praktisk ide, at i mangel på evnen til at bore fornuftige huller i forskellge typer af vægge, ja så stabler jeg da bare noget op på de overflader jeg har til rådighed, lægger hylden derpå og vupti.. har jeg en hylde jeg kan bruge til noget. NU!
Det er lidt meget vigtigt, at jeg får de hylder på plads nemlig. Her er minus skabsplads, og jeg har altså både gryder/pander/skåle/dimser/maskiner/fade/vinterforråd, og alt mulig andet at sætte på plads. Det meste er i hus nu, men det fylder i poser og kasser i det lille hus. Noget står endda stadig ude i indkørslen.
Som sagt, så gjort. Indtil jeg stod med første hylde lagt på plads, og stadig manglede ca 327 stks rundt omkring. Det går jo ikke for den føromtalte så utålmodige sjæl, så bilen blev startet og XL-BYG frekventeret. Derinde er de allerede godt bekendt med mig, så jeg bliver hilst velkommen med både “hej” og “hvor langt er du så nået”, af de flinke ansatte (som i dette tilfælde alle er mænd). Det er i sig selv ikke noget at bemærke, var det ikke fordi jeg fik dem til at himle på stribe i dag. Jeg spørger målrettet efter mursten. Der spørges straks indtil, hvad præcis jeg skal bruge dem til, og der er det så at de flipper helt ud. DET kan man bare ikke. Altså stable til hylde. Jamen helledusse da søde menneske, du tager da bare… ( bare og bare!!! )
I det sekund træder min nye udlejer ind i biksen, og så bliver det først rigtig morsomt. Sjov ekspedient siger til udlejer, at DET må han da lige ku fikse for mig i en ruf i morgen, hvor han alligevel skal til at pudse dukkehuset op.( Hvor er det iøvrigt at han lige ved det fra? at jeg skal have pudset i morgen??) Udlejer ser pludselig meget træt ud. Jeg minder ham om, at han jo også har lovet at lave hul til slangen til vaskemaskinen. Kvik ekspedient går straks igang med, at demonstrere den brilliante metode med skinner og hvad har vi. Jeg gentager, at mursten også er en ide. Især når man ikke vil vente og ikke kan lave huller selv. Udlejer forsøger at snige sig bagom hylden med skruetrækkere. Ekspedient fanger ham ind igen. Jeg pipper noget om at være utålmodig, og om ikke at ville være til besvær. Visse Vasse mener ekspedient. Udlejer foreslår derefter ekspedient selv, at møde op for at hjælpe mig. Jeg kloger mig på, at jeg ikke skal ha klinket noget, med tanke på den ring han bærer på højre finger… Tænk hvis jeg som nybygger allerede skulle få ballade med en eller anden madamme, fordi hendes mand skal hjælpe mig en mørk vinteraften. Det her er altså en meget lille by, har det allerede vist sig ik..
Det hele udarter sig til, en mere eller mindre uartig ordveksling, imellem de nu fem herrer, som er samlet omkring hyldeknægte og skruer, og mig der beslutter at komme tilbage tirsdag efter at have tænkt over, hvad jeg synes er bedst. Det ER altså ikke nemt at være i nød hihi.
Her er det også jeg indser, at det ikke nytter at fortælle en håndværker, hvordan man selv har tænkt sig at løse et problem. Ejheller går det at kalde en elektrisk skruemaskine for en skruopper! Jesus, til grin kan man da hurtigt blive ;-)
Jeg er nu endt med at stable min hylde som jeg har tålmod til, og om lidt tager jeg fat på næste etape i det lille køkken. Så ser jeg, hvad morgendagen bringer af morsomheder på min bekostning, når murer og udlejer møder frem. Skal da forresten lige huske at fjerne de ting, jeg har stående op af muren ved køkkendøren..
Årets juletræ er ved at være på plads på torvet i byen, Det glæder mig overmåde, at her er sådan et. Det giver motivation til gåture i december.
