Det er sikkert de færreste, som tænker havehygge eller udendørs fornøjelser tidligt i februar, men når man elsker havearbejde, bor i en tændstikæske, har brug for så meget dagslys som muligt, OG trænger til lidt højt til himlen, ja så er der ingen tøven.
Man MÅ ud, så snart solen skinner.
I går var det ydermere helt vindstille, tørt i vejret og himlen var klar. Ingen grund til tøven med andre ord. Hækling, rengøring, middagslur og hårvask er alle dyder, som snildt kan få være til det igen er mørkt.
Det første der skal gøres for, at en havedag om vinteren bliver holdbar og rar, er at indrette sig med varme. En stol bliver godt foret med den gamle pels og flere lag tæpper. Kaffen bliver sat frem. Lidt frisk vand. Således godt rustet begynder jeg mine timer udenfor. I stolen og med udsigt til lidt sprøde tulipaner.
Jeg får mit vanlige besøg af en kat, der tydeligvis kender min have bedre end jeg selv gør, og vi har indgået et forlig. Den må godt være her, og jeg vil også gerne supplere dens velpolstrede mavse med lidt godt, men så skal den omvendt bruge den kattebakke jeg har sat frem til den. Indtil videre har den accepteret, og jeg vil hellere tømme bakken, end finde katteaffald allevegne i bede og skure. Vi får se om det holder.
Med vasketøjet hængt på stativet er jeg nu klar til det sjove. Går mig en runde, og kan ikke helt beslutte, hvad jeg lige synes er mest presserende. At få bundtet den enorme mængde af bambusrør jeg har liggende, eller måske få tjekket mine blomsterknolde. Jeg kunne også fortsætte med at feje blade sammen, eller begynde at sortere i alle de ting jeg har slæbt med, og som står tilfældigt smidt på plads i skuret.
Jeg vælger det sidste. Af den simple grund, at jeg er bekymret for mine georgineknolde og pelagonier. Der har været hård frost helt inde i alle hjørner, og det er bare ikke noget for en sart knold. Heller ikke selvom de er omhyggeligt pakket i avispapir, og lagt i lag og dækket til.
Det er næsten lige så nervepirrende, som at vente på om ferietoget mon kører til tiden, men jeg kan slet ikke få fingre i nogle af dem, før jeg har fået ryddet op og lagt på plads. ALT står som sagt i en vældig uorden.
Det er hyggelige timer brugt. Med lyden af solsorten i bagrunden, og solens stråler igennem taget, er der ikke noget som at gå og drømme forårsplaner og sommerbede. Derude i skuret begynder det at ligne noget. Der bliver pakket ud og sat nogenlunde i system. Knoldene bliver tjekket, og ca halvdelen må desværre kasseres. Det gør mig lidt ærgelig, men omvendt er jeg glad for at jeg får dem gået efter, og de bliver forsigtigt pakket om i tørre aviser, lagt i lag og pakket godt ind under et tæppe. Et par timer og en halv blev det til derude. Længere ville ikke have været rart, for på det tidspunkt begyndte jeg at kunne mærke, at det trods alt ER vinter. Ikke nok så mange kaffepauser under et tæppe kan ændre på, at temperaturerne er i den kølige ende, og så snart solen forsvinder er det sjove slut.
Nu står skuret klart til at tage i brug. Der mangler kun en smule ting udenfor, som endnu skal sættes på plads, men det er hurtigt gjort næste gang det er vejr til det. Vil I se ind?
Her kommer en rundtur:
Det er faktisk lidt samme følelse som da jeg boede i Brønshøj.. Lejligheden trivedes jeg i so and so, men ALTANEN… Den elskede jeg over alt på jorden, og jeg var derude nærmest hver eneste dag året rundt. Huset her er også so so.. men jeg er godt nok vild med mit skur.
Også selvom nogen mener de kan bruge det som vinterhotel!
Skrub ud af mit skur siger jeg bare. Og hvad fanden lever du i det hele taget for endnu? Mage til frækhed sådan at trænge sig ind på mine enemærker. UD med dig. NÅ!