Jeg har fået mig en skøn morgenrutine. Jeg står op, klæder mig på efter vejret, og så går jeg på sneglejagt. Dag for dag bliver det mindre og mindre jeg får samlet, især efter jeg har spredt gåvæksnegl dims omkring de vitale steder i haven. DET skidt virker heeelt vildt effektivt.
Når de er af vejen, tager jeg så en lille runde og ser, hvad der skal gøres lidt ved i løbet af dagen. Dog sker der ofte det, at jeg kommer til at gå til den allerede inden jeg har fået min morgekaffe, og sådan gik det også i dag. Min arm er ikke glad for det, og derfor bliver det nok ikke til mere udenfor nu. Jeg har beskåret lidt, fjernet en kæmpe forsamling af brændenælder i det hjørne, hvor krateret har været. Flyttet lidt rundt på dims og sager, og nu er der nok kvas og grene til at jeg kan brænde skidtet af. Væk med det, og videre med planen om en platform i hjørnet.
Nu hygger jeg med morgenkaffen, TV2 fri og Monty Don min nye haveguru. Indenfor er der gjort klar til, at jeg kan fortsætte med at male når kræfterne er til det. I aftes fik jeg flyttet og fjernet alt det sidste, som ikke skal være i stuen. Møblerne er omtrent der hvor de skal stå, og her er faktisk ret så meget plads kan jeg se. Det gør altså en forskel at få kasser tømt, og ting på plads.