Her er et billede af mig fra i går. Mor og jeg holdt pause fra alt det hun går rundt og laver. Henne ved siden af den gode stol ligger der sådan en underlig dims, som hun bruger til at rede mig med, og her var hun lige stoppet, og selvom jeg kiggede på hende med mit allermest bedene blik, gad hun ikke blive ved. Jeg elsker ellers den tingest, for den klør så dejligt på ryggen, og så får den også fjernet min vinterpels. Jeg fælder nemlig fælt nu, og når jeg selv skal gøre det, kommer jeg sådan til at hoste, og det kan mor ikke lide. Hun tror jeg aldrig kommer til at trække vejret godt igen, det pylrehoved.
Sidste dag i det hun kalder påske, men som jeg ikke synes er forskelligt fra alle andre dage, tog vi fat på at fjerne en masse brædder nede i den ende af haven, hvor jeg elsker at tisse. Det synes jeg var mægtigt, for så bliver det jo meget lettere at gå frem og tilbage mellem vores, og hundedamen inde ved siden af’s have. Mor siger at der skal være en anden slags hegn, men heldigvis bliver det ikke højere, end at jeg kan hoppe over det siger hun.
Mor siger at det er smadder hårdt at gå og skille hegnet ad, men det forstår jeg slet ikke, for hun har jo mig til at gå og kigge efter, at alt går rigtigt til. Så snart hun sætter sig på hug for at samle noget op, sørger jeg for at lægge mig ovenpå hendes fødder, for at sikre mig at hun får alle de små rustne søm med, og så er det jo klart at jeg også gerne ser, at hun husker at takke mig ved, at nusse mig en hel masse, men mor siger at hvis jeg skal have sådan en tur hver gang hun stopper op, så kommer det til at tage en krig. En krig.. gad vide hvad det betyder. Mor siger det fortæller noget om tid, og længden af den, og hvis det er rigtigt ved jeg godt hvor lang tid det er. Det er den tid det tager fra jeg kigger på hende, og hun fatter at jeg gerne vil have mad. DET tager nemlig meget lang tid.
Efter at den ene halvdel var fjernet, gad hun ikke mere. Hun siger at vi skal fortsætte en anden dag, når hun igen har fået følelsen i hånden tilbage. Hvad det så end betyder! Mor siger altså så mange underlige ting jeg ikke forstår, men hun er også sjov. Som feks den anden dag, da hun fandt en død mus til mig. Jeg gider helst ikke selv fange dem, det bliver jeg nemlig altid så træt af, fordi de gemmer sig for mig.
Musen lå henne under køkkenvinduet, og da mor så den, var den helt stiv og lige til at lege med. Jeg blev så glad da hun hentede mig hen til den. Jeg kan nemlig bruge den der krig vi talte om, på at kaste rundt med den. Nogle gange prøver jeg at få mor til at være med, men hun siger, at hun ikke vil have død mus på fingrene! Hvad pokker er der nu galt med det? Jeg synes at død mus lugter dejligt, og hvis hun gik rundt og lugtede sådan, tror jeg slet ikke jeg ville lave andet end at snuse til hende.
Jeg har gemt musen, så jeg kan lege videre med den en anden dag. Mor siger at det er lidt ulækkert, men heldigvis glemmer hun hurtigt, så den ligger der endnu.
I dag vil jeg lege med den igen.
Når vi skal ud.
Lige nu venter vi med det siger hun, fordi det er gråt og køligt derude. Hun er bare SÅdan en frossenpind, men hun siger at det er hun ikke, det er kun fordi hun ikke har pels som jeg har. Hun siger jeg er en heldig kat.
Jeg er enig med hende.