Fremskridt går langsomt nu, men jeg messer at langsomt er bedre end slet ingen fremdrift. På positivsiden er, at jeg ikke mangler beskæftigelse resten af året, og på negativsiden er at jeg stadig har megaondt i højre side. Det er som det er, og det er udemærket træning i den evige øvelse som hedder “nyd nuet, tag det roligt, og glem resten” .
Et kig ud af mit nypudsede køkkenvindue ser sådan her ud:
Forholdsvis uskønt og kaotisk. Ganske som jeg. Lige nu.
Jeg er en heldig kartoffel i disse dage, for godhjertede og betænksomme mennesker har doneret matrialer til projekter jeg har drømt om, og jeg er ovenud taknemmelig. Nu er det så op til mig at øve ro i sjælen, selvom det hele er kommet til mig på een gang, og den er svær kan jeg godt fortælle jer. Det buldrer og brager med ideer og arbejdslyst, og der er i år flere fysisk tunge opgaver at tage fat på ude og inde. Intet af det forsvinder fra mig, så lige nu må jeg koncentrere mig om at kontrollere hovedet, indtil kroppen vil igen.
I går ankom en lænestol langt oppe nordfra.
Den blev tilbudt mig tilbage i januar, og efter en tids søgning efter det bedste tilbud på transport herned til, står den her. Eller.. den står lige nu under halvtaget i gården. Jeg skal nemlig have rykket lidt rundt i stuerne, og den trænger til en omgang rengøring, før den kan komme ind. Jeg er dog allerede i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet får lov at bruge den, for siden den ankom har Holger ligget i den.. Der gik sådan ca fire minutter inden han forlod sin ynglingsplads bag tæppet under havestolen, og til at han indtog tronen. Han ligger også i den på billedet, selvom han er svær at se.
Planen for stol og skammel er, at den skal gøres ren, og derefter får den et lyst betræk lagt over, så den passer til huset. Om vinteren gør det ikke så meget at den er ulden og rød, men om sommeren.. der skal den være stribet og lys.
Hvis altså Holger går med til det.