I dag er jeg ikke til sinds at bevæge mig udenfor. Det blæser så voldsomt, at man nærmest skal have nagelfast snor på, men det KAN godt være at jeg lige smutter ud for bare at beundre lidt.
Lørdag morgen kom nemlig Esther et smut forbi. Hun har leget den lille planteskole, og blandt andet primulaer i flok var med i bilen. Jeg er både taknemmelig og glad over, at de nu skal bo hos mig. Den stakkels kæreste blev jaget ud af sengen ukristeligt tidligt for, at de kunne være her tidligt med en aflevering, og så nå hjem og få noget ud af dagen i egen have. Det synes jeg er både kærligt og stort af dem begge. At de gider og gør det.
En masse andet var der med, og jeg fik da det meste sat i jorden med det samme, og godt jeg fik det gjort, for som sagt er det IKKE havevejr i dag. Uff altså, det er koldt er det.
Selv to spande med sten var der med, og de skal kante den nye plæne. En dag.
Noget af det som virkelig ikke tålte at ligge for længe, var noget krybende lavendelnoget.
Masser af fine nye små planter var parat til at blive nænsomt håndteret og plantet. Der er flere egnede steder i haven, men til en start lå det lige for at etablere de grønne ved stenene omkring højbedene.
Spørgsmål: er man helt fortabt til haveidioternes terapigruppe, når man sidder på sin flade i nogetnærregnvejr, og stikker små stilke fast med en lille pind, i alle de små huller og sprækker i et stenbed?
Det tog sin tid, men omvendt er det noget at det allermindst stressende og anstrengende havearbejde man kan kaste sig over. Nu skal det bare have ro til at etablere sig, og sidenhen vokse ud over alle bredder blandt andet her.
Der var som sagt rigeligt, og resten er fint fordelt rundt omkring i haven på de steder, hvor krybende bunddække vil være super.
Iøvrigt..
Kan det passe at kameraet i mobilen bare bliver ringere og ringere med tiden? Jeg syntes nemlig allerede sidste år, at det var ualmindeligt svært at fange de rette farver i blandt andet buketter og bede og nu, hvor jeg igen skal forevige blomster slår det mig, som virkelig ringe billeder jeg kommer op med. HÅBLØST ringe faktisk. Kan det passe? Da jeg i sin tid fik mobilen, var jeg imponeret over hvor fine fotos jeg kunne få, og det endte hurtigt med at jeg jo ikke gad flintre rundt med det noget mere uhandy Canon, jeg ellers er vældig glad for. Spørgsmålet er, om jeg må tilbage til det gode gamle, for en ny mobil er ikke lige på tapetet. HVIS jeg nu skulle være fornuftig og IKKE bruge hver en ledig krone på planter, er det allerførst en ordentlig seng, som står på listen.
Indtil da undskylder jeg for de noget forringede billeder jeg disker op med.
