Jeg kan ikke helt rende fra den. Den runde. Den runde, som stille og roligt og alligevel med enorm fart, har sneget sig ind på mig. Når nu det alligevel ikke kan være anderledes, så hilser jeg den velkommen. Meget føles egentlig lettere med den rundes ankomst. Faktisk har den føltes som om den har boet i mig et stykke tid allerede, selvom det nu langtfra havde behøvet at være sådan, og jeg ved at mange andre slet ikke har det som jeg.
I dag har jeg fødselsdag. Igen!
Jeg fylder 50 år, og jeg er sikker på at min mor føler det ligeså underligt som jeg selv, at det er SÅ længe siden jeg kom til verden. Det er mig ok og jeg har forliget mig med det, simpelthen fordi jeg ikke føler min sjæl er ung længere. Hvordan kan den føles det, med alle de tunge sager jeg slæber rundt på derinde. I sjælen.. Min mor er min modsætning på så mange punkter, og helt sikkert er det at HUN ikke føler sig sin alder. Hun har en misundelsesværdig energi og livskraft, som jeg ville give min højre arm for at have bare lidt af. Sådan er der så meget, og jeg har bare tilbage at konstatere, at den runde planet ikke holder op med at dreje, præcis som min runde dag ikke er til at standse.
Fred være med det.
