Sidder i min stue og tapsveder, og når man gør det midt i september, så må man også sætte sig ned og indrømme, at forrige indlæg var lige lovligt på forkant med udviklingen.
Jeg tager mine ord i mig igen og kan bare konstatere, at det er nærmest uhyggeligt uvant med 26-27 graders varme på denne årstid! Mentalt har jeg forsøgt at favne de varme dage, men når mørket allerede rammer ved halv ni-tiden, så bliver vi jo alligevel mindet om, at det går mod længere nætter igen.
Varmen får planterne til at gå helt amok.. Min høstasters er nu så voldsom, at den helt dækker en ellers frodig hortensia.
Det var lige et par ord herfra. Jeg sveder videre.. Og strikker forsigtigt på endnu en vintersag.
