Denne morgen har jeg for første gang i mange mange måneder mærket køligheden i luften. Jeg drikker stadig morgenkaffen udenfor, og i dag kunne jeg indtage den iført en lækker vams af en hjemmestrikket trøje, men selv med den på kunne solen på himlen ikke fortrænge realiteterne. NU er det altså efterår. Og NU er det ved at være på det sidste med at vågne langsomt i frisk luft. Det er sæsonens vendepunkt, og jeg er bare dybt taknemmelig for, at det i år har været muligt helt frem til oktober.
Det er fanme ikke ringe synes jeg.
Den varme sag begyndte jeg på allerede i august sidste år, men først nu er den færdig. Og lige i rette tid til en dag som i dag. Den er strikket på tykke pinde, hvilket har været en hård omgang for fingrene dengang de havde det værst, men det har været det hele værd, nu hvor jeg har den på og kan glæde mig over en trøje der går til midt på skinnebenet.
Når man strikker på langs, trækker arbejdet nedad så at sige, og jeg var faktisk slet ikke forberedt på, at den ville ende med at blive så lang. Det skyldes også at garnet i sig selv er tungt. Fire tråde har jeg brugt. Cottonwool, silkmohair og alpaca. BUM! Det fås ikke mere luksusagtigt. Inden vask var den en smule slatten af se på:
En smule uformelig og uden hold, men efter vask har ulden sat sig til rette så at sige, og nu er den tæt og formfast. Miraklet ved uld og hjemmestrik stopper aldrig med at tage pusten fra mig, for det er virkelig utroligt som det færdige arbejde efter vask bare fungerer. Hvis altså man husker IKKE at bruge for varmt vand. Det er en væsentlig faktor for succes. Denne trøje er så tyk, at det har taget mere end 24 timer at få den helt tør.
Med det vil jeg lige slutteligt meddele, at dagen i dag herinde nok kan fremstå lidt mystisk, men det er fordi jeg har sat mig til rette i stolen for at tage fat på lidt fornyelse. Her skal lige lidt efterår indover og sånt. At genetablere alle de mistede links vil jeg også lige se om jeg kan få fred til. Det hele afhænger af ham her:
Kære bløde dejlige varme Holger fedtemus. Holger som i øjeblikket er totaaaalt forelsket i sin mor, og som næsten ikke magter at ligge andre steder end i skødet på hende. Og med sådan en krabat er der ikke så god plads til en computer. Indtil videre har jeg pladsen for mig selv, så jeg skynder mig at komme i gang i maskinrummet..