Med lidt starthjælp fra flink nabo, begyndte jeg lørdagen med en længere køretur, inden målet for i dag blev besøgt. Jeg har længe vidst, at alle de mange ultra korte ture ville tage pusten fra batteriet, og jeg har forsøgt at forhindre det ved mere eller mindre hver gang, at køre ned og runde rødbyhavn inden jeg stoppede bilen i Søndergade. I det lange løb er det dog ikke nok. Især ikke om vinteren, og i dag var altså dagen hvor den med et suk gik i stå.
Så er det jo så heldigt, at jeg har kabler og naboer..
Forholdsvis forlegen over, at måtte banke på lørdag morgen allerede kl 10, fik jeg forklaret at jeg var i knibe for strøm, og et kvarter senere stod hjælpen i carporten. Jeg er fanme så glad for, at jeg er blevet en knag til at bede om hjælp når jeg behøver. Jeg takkede og gav hånd, og kørte derefter smilende en runde i omegnen, inden jeg kunne parkere ved Helles pilehegn. Rygter vil vide, at hun overvejer at fjerne dem helt fordi de vokser så vanvittigt, og derfor har jeg klippet mig en seriøs bunke pil til lager. Det er jo så rart at have noget liggende for det tilfælde, at jeg skulle få en ide i fremtiden.
Meget af det er allerede øremærket til små hegn a la det jeg flettede i Søndergade.
I går fik jeg arrangeret mig et lille aflukke til de belastende grimme skraldespande, som jeg har stående i gården. De er nødt til at stå der, for min dovenskab forbyder mig simpelthen at gå de 10 km fra døren og rundt om huset og videre ud til fortovskanten. DET er for åndssvagt, med tanke på hvor ofte jeg har noget der skal i dem. Hellere køre dem frem een gang hver fjortende dag end hver dag, og til sommer vil de været skjult bag frodige planter så sådan bliver det.
Jeg har faktisk overvejet at sætte pilehegn lige der, men med tanke på hvor meget de breder sig, vil jeg ikke udsætte naboen for ufrivillig pilevækst i deres have. Den stor zinkspand er en fordums skraldespand, som hang på hegnet da jeg flyttede ind, men jeg synes den er perfekt som beholder til min grensamling. Nemlig.