Jeg har en hvid torsdag. Den farve har vist sig for mig flere steder, så det må være tegn på at, om ikke andet så er det en farve, der er vældig trendy i dag HA!
Er ikke sikker på, om jeg nogensinde har set en hvid udgave af erantis, men der står altså sådan nogle nede i haven under kastanjen:
Indendøre har jeg også hvide pletter :
Jeg tog tilfældigvis et hvidt sjal på, da jeg gik tur:
Mindre tilfældigt er det, at jeg er noget nær hvidhåret efterhånden. I efteråret fik jeg det farvet, og det har været fint og sjovt at se mig selv som i gamle dage, men så er det også det. Jeg har ikke råd og lyst til at farve forever og i evig fremtid. Jeg kan omvendt konstatere, at jeg siden sommer har tabt rigtig meget hår og at det jeg har, er mere hvidt end gråt og at det har bredt sig. Føler mig sikker på, at stress og alt for mange tanker er årsagen til det. Lige nu kan man heldigvis ikke se hårtabet så tydeligt, for jeg fik for nogle måneder siden foræret en tur til frisør. Efter min konstante forfængelige hylen over, at være blevet så forbandet tyndhåret fik giver nok, og gav mig extensions. Jeg har virkelig elsket at have hår der batter igen, men også det får jo en ende, så inden længe kommer den ægte og virkelige Henriette frem i lyset. Og ve I hva… Hende er jeg bare ikke tilfreds med, jeg er kun en forfængelig og tåbelig overmidtilivet kone, som ikke kan forholde sig til at livet og tiden har tæret, og bare vent og se.. I vil opdage at jeg har ret. Jeg er mere nedslidt at se på, end det virker til på de billeder jeg smider på her.
Nå, men det var vist da ikke lige det jeg ville have fortalt. Jeg kommer altid til at være alt for ærlig, men ok.. det ved I heldigvis godt. Næste hvide er sneen i haven. I den listede en ukendt kat sig frem med blikket skarpt rettet mod mine fugle ved foderbrættet.
Her ser den lidt bister ud, men i virkeligheden sad den bare og pev noget så ynkeligt. Ikke fordi jeg synes om, at den spiser mine fugle, men HVIS den altså vil ha fugl til frokost, så nytter det da ikke noget bare at sidde og glo. Vel.. ?
Næhh den fremmede mis burde nok gøre som sin artfælle, og fange sig en mus:
DET er da en kat der kan bruges til noget HA!