Jeps! Nu er jeg officielt mor til to voksne børn. Vi kom igennem teenageårene med skindet på næsen, hinanden i behold og tæt knyttet. Det er alt, hvad jeg har ønsket mig især i de svære svære år der har været. Begge mine børn er, hver på deres måde, blevet mennesker jeg er umådelig stolt af, fordi de trods rådne betingelser alligevel er endt, som individer med styrke, evne til empati og masser af fornemmelse for rigtigt og forkert. På DEN måde har jeg som mor ikke fejlet.
I dag fylder Rasmus 20 år. Jeg husker fødslen som var det i går, som alle mødre gør, og i 20 år har jeg ikke kunnet fatte, at jeg var så kikset at føde netop på sådan en dato. At skulle stå med hjemmebagte boller, lagkage, kagemand og gæster tog næsten livet af mig, i de efterfølgende mange mange år. Men ud skulle han, pga risiko for svangerskabsforgiftning. Desuden var jeg immobil af bækkenløsning,og med så meget vand i kroppen, at min mad måtte skæres ud af andre. Jeg var med andre ord ikke den mest elegante og chekkede gravide kvinde. Det var dengang. I dag er jeg stadigt kikset på mange måder, men SÅ meget klogere end jeg var.
Hip hurra. Tillykke med dagen min dreng.
Jeg er stadig såååå udmattet, men jeg skal nok få skrevet mere om de smukke grønne frø. I dag vil jeg bare helst sidde og sumpe, uden andet end frugtstrik og film på agendaen. Jeg kan hverken tælle hæklede dyr eller koncentrere mig om at skrive mere. Desværre mangler jeg mælk til min kaffe og tørfoder til hankatten, så jeg må nok ud på et eller andet tidspunkt i dag. Men gud hvor jeg ikke orker.
