Jeg fik opereret den ene hånd, og havde en tid uden at kunne strikke og hækle, men nu hvor jeg har kigget bagud er jeg alligevel overrasket over, at jeg har været så produktiv, som tilfældet er. Det er jeg faktisk ret stolt af. Efter jeg blev færdig med den stribede høstjakke i oktober, gik jeg helt kold i strik, og først her i de sidste dage af december har jeg igen noget at strikke på. Med Rasmus snakkegøj på besøg kunne hækling og tælleri bare ikke lade sig gøre, så der blev slået op til en letstrikket forårscardigan i bolsjefarver. Foruden strik har jeg også haft hæklet. Begyndte på et tæppe, som trods en forholdsvis let plan bare ikke er færdigt. Een lap om dagen er jo ikke særligt uoverskueligt, men alligevel. Så det tæppe fortsætter jeg på i 2015. Så er der hæklet et par katte, som bare er sødsjove at lave, og senest er det en kænguru jeg arbejder på, men den bliver ikke færdig før efter nytår jeg. Efter jeg satte Rasmus på toget, har træthedens hammer ramt mig, og jeg har ikke engang kunnet holde på en nål.
Alt i alt har jeg haft et dejligt og kulørt uldent 2014, og jeg glæder mig til at se hvad 2015 vil friste mig med.
Flere billeder kan findes her: