HOV!
Jeg har da rent glemt at fortælle, at jeg er begyndt at gå til kiropraktor. Jeg nærmest kravlede over gaden i tirsdags ( heldigvis er der klinik lige overfor ), fordi jeg simpelthen fik så ondt efter kun få minutters havearbejde søndag, at jeg mandag morgen ikke kunne bevæge højre side. Jeg fik besøg hjemmefra søndag, og vi skulle da lige have lavet lidt derude, nu mor var på visit. Det kom til at koste, og jeg vidste allerede mandag at jeg bare var nødt til at gøre noget. Jeg googlede smerter i skulder, og det blev kiropraktoren jeg slog mig på. For første gang ever. Det er jo noget underligt og skræmmende noget, det der med at man bliver knækket og brækket med vilje. Uha. En opringning og en snak fik mig til at tage mig sammen. Jeg får en god pris pga min situation, henstand til behandlingen er afsluttet, og ratebetaling, så alt i alt var der ikke så meget at betænke sig på. DOG…
NOOOOJ, hvor gør det bare OOONNNNDT! Det er helt sindssygt, og loftet er bare ikke højt nok til de hyl jeg slipper ud derovre. En smule pinligt, men helt normalt siger sød dame med hårde hænder.
Steder jeg slet ikke vidste var et problem blev gået igennem, og foruden den smadrede skulder er min lænd også i ret så skidt i stand. Jeg ved da godt at den er øm, men at den er SÅ øm og fuld af knuder kom sgu bag på mig. Bogstaveligt talt. Jeg får også behandling for den dårlige venstre hånd, for vi håber det har effekt så jeg måske helt kan undgå operationen og blokaderne.
NÅ, men jeg mærker effekten for fuld styrke. Er super skidt tilpas og ømskindet bagefter, men også en klar bedring i især skuldere og højre arm er tydelig, så jeg fortsætter. Fredag fik jeg anden omgang, og igen var/er jeg totalt smadret. At sommeren er slået igennem betyder også noget, så jeg trisser bare stille rundt inde i huset lige nu. Har mørklagt det faktisk. Kattedyrene er sløve som åg, og jeg kæmper en brav kamp for at få babyHerman til at drikke så meget som muligt.
Jeg er ok, humøret fejler ikke noget, er mørbanket, glæder mig til at se Tour de France, som jeg blev helt hooked på sidste år, og så tager jeg dagene som de kommer. Kiropraktoren mener selv at kunne bidrage til min bedring og genrejsning, i kombination med samtalerne med psyk og alt det der. Jeg håber hun har ret, tror på det og glæder mig til at få det bedre igen. Alle de smerter jeg har døjet med det seneste år, og som jeg har klaget over her og der og til alle der gider høre på det, er åbenbart alligevel ikke helt somatiske, for de ER reelle nok opdager jeg nu, selvom de er skabt af sindet så at sige. I det hele taget har min krop været ret så udsat for egen mishandling nu jeg tænker over det. Den finder sig i meget, men kun til en grænse.
En underlig diffus mekanisme. Kroppen..
I haven sker der jo ting og sager nu. Noget er helt opgivet grundet den kolde start og manglende sol, men andet gror så fint og accelererer derudad nu, hvor varmen er kommet til landet. Der er vind og tab i alle haver i år er jeg sikker på. Jeg tjekker udviklingen tidligt om morgenen når luften er klar og frisk, får vandet inden sengetid, men når det er så varmt som nu, kan jeg simpelthen ikke klare at være derude. Synes måske nok, at den bratte overgang fra kold/våd til tør hede er lige voldsom nok.
Tusind tak for kommentarerne til forrige skriv. Jeg har ikke helt været klar i hovedet til at svare på dem, men de ER læst og jeg kan heldigvis fortælle at medicinen er der styr på nu.
Endelig
